Hvidovre Kommunes Redningsberedskab har fået ny indsatsledervogn. Vognen er opbygget på et Volvo XC60 T6-chassis, og der er ved opbygningen lagt vægt på, at der ikke måtte anbringes noget på det forreste sæde, da redningsberedskabet har haft to totalskader på indsatsledervogne, hvor der er sket sideværts påkørsel, og hvor chaufføren ville være blevet hårdt kvæstet, hvis der havde været inventar på passagersædet.
BS Support i Århus har stået for opbygningen i form af indretning, lys, lyd, ledningsnet, radio, mobil PC og stafferinger. Indretningen er specialfremstillet til indsatsledervognen. Udrykningslys er indbygget, så der opnås størst mulig synlighed, og det orginale fjernlys er ombygget, så det kan blinke. Radio og mobil PC er indbygget således, at det ser så orginalt ud som muligt.
Radiocom Danmark har leveret kommunikation og den mobile PC i form af Sepura SRG3500, Sepura STP8000 samt MicroBus mobilPC med 8,4" touch skærm foran og 15" touch skærm ved arbejdspladsen bag i. Bilen har endvidere en SINE-certificeret SimaCar applikation for navigation og udkald, som kan betjenes på begge skærme.
Postadresse:
Geminivej 24, 2670 GREVE
Leveringsadresse:
Geminivej 24, 2670 GREVE
Telefon:
4374 4460 | Fax:
4374 4480
E-post:
NoSpam